søndag den 27. april 2008

Flickr

Sikke jeg dog kan i dag...

Ja jeg er alene hjemme så jeg har mulighed for at sidde og lege med de sidste ugers opgaver, så jeg kan komme på omgangs højde med alle jer andre..

Nu er det så Flickr der har været udsat for min gennemgang.

Jeg har søgt på en masse billeder og fundet et billede af Nørre Alslev Station. Hvorfor er der ingen der har lagt billeder ind af KulturArkaden?? Er der ingen der har billeder af vores arbejdsplads liggende..??

Ellers har jeg set et par billeder af Gåsetårnet og søgt på billeder af små børn ( er man miljøskadet??)

Sikke mange spørgsmål, men hvem pokker skal svare..??? :-)

Jeg tror ikke jeg vil bruge Flickr så meget som Picasa, men jeg kan ikke udelukke at jeg senere vil se noget mere på flikr, for der er nu mange gode billeder.

Nå nu er jeg ikke længere bagud med de 23 ting... Næste projekt bliver så at få læst en masse blogs for at se hvordan det går med jer andre.. Det må dog blive i morgen, da klokken efterhånden er blevet mange.. det er utroligt som tiden flyver når man sidder og leger på nettet.
(Har også mødt nogle gamle venner på MSN, det er vildt hyggeligt)

lørdag den 26. april 2008

Picasa

Så er Picasa også på plads og alle billederne jeg har haft på min harddisk er lagt ind i picasa og jeg har fået justeret et enkelt par røde øje, da jeg ellers har haft rettet mine billeder så snart de er lagt ind. Ellers har jeg fået lavet lidt sort/hvide billeder osv.
Jeg har ikke fået arbejdet så meget med programmet endnu, men kan sagtens forestille mig at det er noget jeg vil bruge noget tid på ( nok mest når Ronni er på arbejde) for når jeg først kommer igang er jeg svær at få til at stoppe med at prøve alt muligt..

Har fået lavet en mappe med billeder af Mathias der gynger, så det er kommet på som dias show på bloggen... når tiden er til det, vil der kommere flere og nyere billeder på..

Picasa kan jeg sagtens bruge til noget, så det er ikke sidste gang jeg klikker på picasa ikonet på min pc :-)

tirsdag den 15. april 2008

LibraryThing

Jubii dette tror jeg at jeg kan bruge til noget, for jeg har tendens til at glemme hvad jeg har læst, så jeg tror jeg vil få glæde af at indtaste de bøger jeg har læst, så jeg altid kan se om jeg har læst/hørt de enkelte titler, så jeg ikke låner bøgerne igen.

Det vil stort set kun være de bøger jeg låner jeg taster ind, for de bøger jeg har herhjemme kan jeg jo bare se på hylden.

Jeg er godt nok ikke komme så langt i indtastningen af bøger endnu, der er vist kun kommet 10 bøger i min internet boghylde indtil videre, men deb vil blive udbygget med tiden, når jeg ikke har noget at lave om aftenen.

Jeg har fået set lidt på hvad andre brugere har på deres hylder og synes det er fint at man kan se hvad folk der har de samme bøger på hylderne også har læst, for det kan sagtens give ideer til nye bøger jeg selv skal igang med.

Det er også rart at der er kommentare om de læste bøger.

Nå det var så den 8 ting jeg har gennemført, så et hak ud for denne opgave

del.icio.us er nu fuldført

Så kom jeg selv i tanke om koden, for da jeg flere gange havde forsøgt at bestille en ny kode ( til min arbejdsmail, den læser jeg ikke herhjemme) besluttede jeg mig for at prøve en masse af de koder jeg før har brugt til andre ting . Pludselig var jeg logget ind, så nu kunne jeg komme igang.

Jeg har fået tilføjet 8 hjemmesider som jeg bruger reglmæssigt, men spørgsmålet er om jeg vil bruge det i hverdagen, for jeg synes at de hjemmesider jeg har som foretrukne på min hjemmepc ikke er de samme som jeg har behov for på jobbet, hvor jeg så har helt andre sider i mine foretrukne.

Princippet med del.icio.us er ganske udemærket og jeg vil da prøve at bruge det.
Det gode ved 23 ting er at man får øjnene op for at nettet kan mere end bare informationssøgning, som ellers er det jeg har brugt mest, men nu kan man bruge internettet til mange andre ting.

Vil skynde mig at arbejde videre med libery thing, så jeg kan komme på omgangshøjde med jer andre :-)

onsdag den 2. april 2008

del.icio.us

selvom jeg har ferie, vil jeg prøv at følge med i 23 ting.

Jeg har tidligere oprettet min del.icio.us konto og har den liggende i min menulinie på min hjemme pc, så det skulle jo være lige til at gå i gang med ugens opgave... desværre kan jeg ikke huske mit brugernavn og det står på pc'en på kontoret, så jeg må vente med at lave resten til jeg kommer tilbage på jobbet. Ja mine intentioner var gode, men hukommelsen elendig..

Vender tilbage med min menig om ugens opgave når jeg har fundet ud af at løse den..